WeBible

1 - Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin Røst?

2 - Oppe paa Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

3 - ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang raaber den:

4 - Jeg kalder paa eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

5 - I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Taaber, saa faa dog Forstand!

6 - Hør, thi jeg fører ædel Tale, aabner mine Læber med retvise Ord;

7 - ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

8 - Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

9 - de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt.

10 - Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

11 - thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den.

12 - Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og raader over Kundskab og Kløgt.

13 - HERRENS Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

14 - Jeg ejer Raad og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

15 - Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

16 - ved mig kan Fyrster raade og Stormænd dømme Jorden.

17 - Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

18 - Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

19 - Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

20 - Jeg vandrer paa Retfærds Vej, midt hen ad Rettens Stier

21 - for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forraadshuse.

22 - Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

23 - jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

24 - jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

25 - førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

26 - førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

27 - Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

28 - Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

29 - da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

30 - da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Aasyn leged jeg altid,

31 - leged paa hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

32 - Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter paa mine Veje!

33 - Hør paa Tugt og bliv vise, lad ikke haant derom!

34 - Lykkelig den, der hører paa mig, saa han daglig vaager ved mine Døre og vogter paa mine Dørstolper.

35 - Thi den, der finder mig; finder Liv og opnaar Yndest hos HERREN;

36 - men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.